Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Den erhvervsvenlige kommune Erhvervsområde ved Følle

Bosætning
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
  Den erhvervsvenlige kommune
  Erhvervshandlingsplan 2015-16
  Erhvervsområde ved Følle
  Fokuseret erhvervsservice til kreative erhverv
  Bæredygtig butiksstruktur
  Jobskabelse, viden og vækst
  Business Region Aarhus
  Turisme
Natur, kultur og landskab
Det innovative Syddjurs
 

Produktudvikling, markedsføring og salg af erhvervsområde ved Følle

Syddjurs Kommune råder over et varieret udbud af erhvervsgrunde for forskellige virksomhedstyper og med forskellige geografiske beliggenheder i kommunen. Gennem de senere år har der dog været en ændring i efterspørgselsmønstret efter erhvervsjord, idet virksomhederne lægger meget stor vægt på nærhed til Aarhus og hurtig adgang til motorvejsnettet.

Derfor har Syddjurs Kommune investeret i et 30 hektar stort areal ved Følle, som i høj grad imødekommer erhvervslivets ønsker om en god beliggenhed. Her er der alle muligheder for at skabe et spændende erhvervsområde med optimal tilgængelighed og god eksponering.

Visionen er på sigt en erhvervspark, der etableres som et synligt pejlemærke for erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune og på Djursland i bredere forstand. Erhvervsområdet etableres med direkte tilkørsel til den nord- og sydgående motortrafikvej på Djursland og ligeledes ved den øst- og vestgående Hovedvej 21 til Randers.

Området er endnu ikke lokalplanlagt, da planprocessen vil komme til at foregå i tæt dialog med potentielle investorer og developere m.fl. Det er også planen, at erhvervsgrundene skal udstykkes efter købernes behov og ønsker, således at erhvervslivet selv har mulighed for at være med til at forme kommunens nye vækstområde.

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk