Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Rammer for lokalplanlægning Forklaring til rammekategorier

Distrikt 1, Ebeltoft
Distrikt 2, Hornslet-Rodskov
Distrikt 3, Rønde-Ugelbølle
Distrikt 4, Knebel-Vrinners-Tved
Distrikt 5, Ryomgård-Pindstrup
Distrikt 6, Kolind
Distrikt 7, Lime (Ådalen)
Distrikt 8, Tirstrup-Balle (Rosmus)
Distrikt 9, Mørke
Distrikt 10, Thorsager
Distrikt 11, Feldballe
Distrikt 12, Nimtofte
Forklaring til rammekategorier
Miljøklasser
 

 

Forklaring til rammekategorier

 

Rammerne i Syddjurs Kommune er som udgangspunkt bygget op omkring statens portal for fysisk planlægning, plansystem.dk. Kommunen skal ved vedtagelse af forslag til kommuneplanen registrere samtlige rammer i plansystem.dk, og derfor er det valgt at følge denne opdeling. 

Nye rammer ses på siden "Rammer for lokalplanlægning".

Grundkortet består af bygninger, veje, jernbane, hegnsgrænser, skov, hede og vand.

Hvert område er tildelt en af følgende anvendelser, hvilket ligeledes kan ses i navnet til det enkelte område:

B – Boligområde

BE – Blandet bolig og erhverv

E – Erhvervsområde

C – Centerområde

R – Rekreativt område

S – Sommerhusområde

O – Område til offentlige formål / Offentligt område

T – Tekniske anlæg

L – Landområder

A – Andet

Perspektivområder

Udover rammeområder arbejder Syddjurs Kommune også med perspektivområder. Det er områder, der tænkes udviklet til by f.eks. bolig eller erhverv, senere end de 12 år, som kommuneplanen skal løbe. De er derved ikke udlagt som ramme og har ingen juridisk status, men er hensigtserklæringer fra kommunen om udviklingsretninger.

Boligområde

Boligområder er som udgangspunkt rene boligområder, men med en meget begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligområderne er oftest yderligere specificeret som åben-lav, tæt-lav, etagebyggeri eller blandet boligområde.

  • Åben-lav er oftest fritliggende huse såsom parcelhuse eller dobbelthuse på max. 2 etager. I specielle tilfælde som bebyggelse på en skrænt vil der eventuelt kunne være 3 etager. Bebyggelserne kan både have lodrette og vandrette lejlighedsskel og vil oftest have en bebyggelsesprocent omkring de 30%.
  • Tæt-lav er ligeledes på max. 2 etager og er tit rækkehuse, kædehus og lignende. I specielle tilfælde som bebyggelse på en skrænt, vil der eventuelt kunne være 3 etager. Bebyggelserne har lodrette lejlighedsskel. Bebyggelsesprocenten vil oftest ligge omkring de 40%.
  • Etagebyggeri er 2 etager og med vandrette lejlighedsskel eller min. 3 etager. Bebyggelsesprocenten vil oftest være højere end ved åben-lav og tæt-lav, men det afhænger i høj grad af om området ligger i midtbyen eller i kanten af en by.
  • Blandet boligområde er, hvor der i kommuneplanrammen ikke er defineret nærmere, hvad der skal være på området, men hvor der gerne må være en blanding af boligtyper.

Blandet bolig og erhverv

Blandet bolig og erhverv kan opdeles i 3 kategorier, som på flere punkter er vidt forskellige. Blandet bolig og erhverv har som erhvervsområderne fået tildelt en miljøklasse mellem 1-7, se vejledning til miljøklasser under andet afsnit.

  • Blandet byområde er områder med en blanding af erhverv i mindre miljøklasser, boliger og i flere tilfælde detailhandel. Områderne er i de 5 største byer oftest placeret i tilknytning til centerområdet, hvor det tænkes, at der ville kunne placeres liberale erhverv, som kan have fordel af nærheden til detailhandelen, såsom tandlæger, læger, revisorer, advokater og lignende. I flere tilfælde kan der placeres detailhandel til mindre butikker. I de mindre byer er blandet byområder det centrale område, hvor detailhandelen kan placeres.
  • Landsbyområder er som navnet hentyder afgrænsningen af en landsby. En nærmere forklaring til afgrænsningerne af landsbyer kan ses i afsnittet under "Byggeri i landsbyer". Se intern linkboks. Landsbyer vil oftest bestå af en blanding af ældre gårde, ny og ældre boliger samt småværksteder. Landsbyområdet vil normalt være i beliggende landzone og skal normalt også forblive i landzone.
  • Blandet bolig og erhverv er karakteristisk ved at være eksisterende områder, hvor boliger er blevet opført i tilknytning til en erhvervsvirksomhed. Disse bliver som udgangspunkt ikke udlagt længere, da det oftest giver store problemer i forhold til gener som støj, lugt, støv og tung trafik.

Erhvervsområder

De fleste af erhvervsområderne, som er udlagt i Syddjurs Kommune, er ikke yderligere defineret efter plansystem.dk-opdeling. Dette skyldes, at arealer ofte dækker over mere end blot én af kategorierne, og at alle erhvervsområder er klassificeret efter miljøklasser 1-7. En nærmere beskrivelse af erhvervsklassificeringen / miljøklasserne ses i afsnittet "Miljøklasser" under den interne linkboks.

  • "Kontor og servicevirksomheder" er den meget milde form for erhverv, såsom hoteller, kontorer og småværksteder. Den dækker over miljøklasserne 1-2.
  • "Lettere industri" er den lidt mere håndværksprægede virksomhed, levnedsmiddelsfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder. I alle hovedbyer vil der være disse områder. Nogle lokalbyer og landsbyer vil også have denne type områder.
  • "Tungere industri" vil være egentlig industri som placeres i udkanten af byen, langt væk fra bolig og andre følsomme anvendelser. Der vil oftest være en tung trafik til og fra denne type områder. Det kan være maskinfabrikker, større slagterier og betonfabrikker.
  • "Industri med særlige beliggenhedskrav" er virksomheder som oftest ligger i det åbne land. Det kan være medicinal- og pesticidproduktion eller kraftvarmeværker. Et eksempel vil være Glatved Værket i Norddjurs Kommune. I Syddjurs Kommune findes der ingen af disse industrier.
  • "Havneerhverv" er, som navnet antyder, erhverv der er afhængig af at ligge ved en havn. I Syddjurs Kommune findes kun Ebeltoft Færgehavn.
  • "Erhverv" er den sidste kategori og det er her den overvejende del af erhvervsområder i Syddjurs Kommune ligger. Denne dækker bredt og der er mulighed indenfor området at lave en zonering i forhold til miljøklasserne, hvorved gener for de nærliggende omgivelser minimeres.

Centerområde

Det er indenfor centerområder at den primære detailhandel skal placeres. Afsnittet om detailhandel, se internt linkboks, giver en nærmere beskrivelse af de forskellige muligheder, der er for detailhandelen. Der er centerområder placeret i alle hovedbyer, men ikke i andre byer. Her er detailhandelsområderne, defineret som blandet byområder.

  • "Bycenter" er de områder som ligger indenfor bymidterne i de 5 største byer. Det er her den primære detailhandel skal placeres.
  • "Bydelscenter" findes i lovens forstand ikke i Syddjurs Kommune, da disse kun kan placeres i byer over 20.000 indbyggere. Det er dog valgt at kalde "lokalcentrene" i de byer, hvor der findes et bycenter for "bydelscenter" i rammeteksten. Rammens overskrift indeholde ordet "lokalcenter".
  • "Mindre butiksområder" er eksisterende centerområder i tilknytning til bymidten.
  • "Område til butiksformål" er i princippet gældende for alle centerområder og derfor brugt, når ovenstående betegnelser ikke kan anvendes.

Rekreativt område

Rekreativt område er en samling af flere forskellige kategorier som ikke umiddelbart har noget til fælles. Dog er det alle områder som benyttes til rekreative formål, hvor mennesker kan nyde sin fritid. Rekreativt område dækker ligeledes det der før kaldtes områder til ferie-fritidsformål. Kommunen kan efter udarbejdelse af en lokalplan få en overtagelsespligt på et sådant område.

  • "Rekreativt grønt område" er parker eller andre grønne områder. Der er støj krav til disse områder på linie med boligområder. Oftest må der ikke bebygges på disse områder.
  • "Kolonihaver" er som navnet siger områder til kolonihaver. Det kan være offentligt eller privatejet, bebygget eller ikke bebygget. Der findes 7 ikke-varige kolonihaver i Syddjurs Kommune.
  • "Idrætsanlæg" er haller, boldbaner, atletikpladser og lignende.
  • "Golfbaner" er som navnet antyder arealer til golfbaner og tilknyttede bygninger.
  • "Støjende fritidsanlæg" er f.eks. skydebaner og motorbaner. I tilfælde med nye områder kan der være en ide i at give disse områder en miljøklasse som erhverv specielt i forhold til støjen.
  • "Lystbådehavne" er igen som navnet antyder.
  • "Feriecentre" er områder til ferielejligheder og tilknyttede faciliteter.
  • "Campingpladser", er igen som navnet antyder.
  • "Forlystelsesanlæg" kan være zoologiske haver eller andre anlæg til forlystelse så som fx. Djurs Sommerland.
  • "Rekreativt område" er områder som er til rekreative formål, der ikke helt kan placeres indenfor de ovenstående kategorier eller som dækker flere af kategorierne.

Sommerhusområde

Sommerhusområder er som regel indenfor zonen sommerhusområde, men med enkelte undtagelser i landzone.

Offentligt område / Område til offentlige formål

Offentlige områder behøves som sådan ikke at være offentligt ejet, men blot være til offentlige formål. Kommunen kan efter udarbejdelse af en lokalplan få en overtagelsespligt på et sådant område.

  • "Uddannelsesinstitutioner" er f.eks. skoler, højskoler, gymnasium eller VUC.
  • "Sundhedsinstitutioner" er f.eks. læger, fysioterapi, hospitaler eller sundhedscenter, som der f.eks. findes i Ebeltoft.
  • "Sociale institutioner" er f.eks. børnehaver, plejehjem og aktivitetscentre.
  • "Kulturelle institutioner" dækker over museer og udstillinger af forskellige arter.
  • "Administration" er kommunens administrative huse såsom rådhus og borgerservice.
  • "Kirker og kirkegårde" er som navnet antyder.
  • "Områder til offentlige formål" er de områder, hvor det ikke er endeligt, hvilken type offentlige funktioner der skal placeres eller, hvor området dækker over flere af de ovenstående kategorier.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg er ofte anlæg i det åbne land. Disse kan gives en miljøklasse ligesom erhvervsområderne. Ikke alle tekniske anlæg rammelægges igennem en kommuneplan, da der ikke altid er behov for en sådan.

  • "Forsyningsanlæg", som rammelægges er f.eks. transformatorstationer.
  • "Vindmølleanlæg" er som navnet antyder, arealer til vindmøller. 
  • "Deponeringsanlæg" er lossepladser eller lignende.
  • "Rensningsanlæg" er anlæg til rensning af spildevand.
  • "Trafikanlæg" er oftest ikke rammelagt igennem kommuneplanen, men der kan i flere tilfælde være behov for en sådan.
  • "Tekniske anlæg i øvrigt" kan fx være jorddepot.

Landområder

Oftest vil landområder ikke være rammelagt igennem en kommuneplan, men i visse tilfælde kan der være et behov for en sådan, for at sikre eller tydeliggøre anvendelsen af et areal. Af kategorier indenfor landområder har vi "Jordbrugsområder", "Naturområder", "Militærområder", "Råstofområder" og "Landområder i øvrigt".

Andet

Områder der ikke kan indplaceres i en af de ovenstående kategorier, kan placeres under "Andet". Dette hører dog til sjældenhederne og er ikke tilfældet i denne kommuneplan.

 

Rammer for lokalplanlægning (nye rammer ses af kort her)

Byggeri i landsbyer

Miljøklasser

Detailhandel

Krav til rammer for lokalplanlægning

Miljøvurdering (nye rammer vurderes her)

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk