Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Om Kommuneplan 2016 Redegørelse Grundvandsinteresser - redegørelse

Status og offentlighed
Hvad er en kommuneplan?
Hvad er et kommuneplantillæg?
Planlovens krav til kommuneplanen
Redegørelse
  Kommuneplanen og andre planer
  Beskyttede områder efter anden lovgivning
  Boligbyggeprogram og Restrummelighed
  Rammeudlæg i kystnærhedszonen mm - redegørelse
  Detailhandel - redegørelse
  Risikostyringsplan - redegørelse
  Større turistanlæg - redegørelse
  Grundvandsinteresser - redegørelse
  Vindmølleområde udtages - redegørelse
Miljøvurdering
Oversigt over revidering i forhold til kommuneplan 2013
 

Grundvandsinteresser - redegørelse

Redegørelse for drikkevandsinteresser, og byudvikling i OSD

Den danske drikkevandsforsyning er baseret på uforurenet grundvand, som kun kræver en simpel behandling. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først forurenes, kan det tage lang tid, inden det atter er rent. Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden.

Naturstyrelsens har gennem en årrække kortlagt grundvandet i hele landet. Styrelsens arbejde med kortlægning af grundvandet for Syddjurs Kommune forventes afsluttet i nær fremtid. Kortlægningen skal danne baggrund for kommunens udarbejdelse af en indsatsplan, der beskriver konkrete tiltag til grundvandsbeskyttelse.

Som udgangspunkt for kommuneplan 2016 har Syddjurs kommune derfor fået udarbejdet en supplerende grundvandsredegørelse, klik pdf grundvandsredegoerelse_syddjurskommune.pdf (21.3 MB), eller på link i højre side.

Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som "områder med særlige drikkevandsinteresser" (OSD). Disse områder skal dække det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet.

Kommunen administrerer drikkevandsressourcerne i henhold til bekendtgørelse nr. 1265 af 16. oktober 2013 om udpegning af drikkevandsressourcer. Bekendtgørelsen implementerer forslag til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande - den såkaldte trinmodel.

I de områder kommuneplan 2016 udlægger i OSD områder, eller i indvindingsoplande, beskriver grundvandsredegørelsen, hvilke tiltag der skal planlægges for at udvikle området under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. De relevante bestemmelser er skrevet ind i kommuneplanens rammebestemmelser.

Kommuneplan 2016 rammebelægger følgende områder beliggende i kortlagte OSD, NFI eller i indvindingsoplande:

  • Djurs Sommerland, ændring af rammeområde; 12.12.R3. Triangle Area, nyt rammeområde ved Nimtofte; 12.12.R9. Nimtofte Feriepark; 12.12.R10 og 12.12.R11. Områderne beskrives under ét i grundvandsredegørelsen; side 34.
  • Ændring af Erhvervsområde 2.1.E3 til boligområde 2.1.B31. Det skal i den videre planlægning dokumenteres at ændringen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
  • Ugelbølle 3.2.B10. Området beskrives i grundvandsredegørelsen; side 30. Området forventes at udgå som indvindingsopland for Følle vandværk når Statens grundvandskortlægning er afsluttet.
  • Udvidelse af 3.1.B13. Det skal i den videre planlægning dokumenteres at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
  • Nyt boligområde ved Egsmark 1.1.B32. Området beskrives i grundvandsredegørelsen; side 34.
  • Ændring af del af erhvervsområde 1.1.E4 og centerområde 1.1.C12 i Ebeltoft til boligområde og del af til boligområde. Det skal i den videre planlægning dokumenteres at ændringen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
  • Ændring i Knebel af del af 4.1.O2 til 4.1.O3. Det skal i den videre planlægning dokumenteres at ændringen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
  • Udvidelse i Knebel af 4.1.O2. Området forventes at udgå som OSD og NFI når Statens grundvandskortlægning er afsluttet.

Kommuneplan 2016 rammebelægger 2 områder, som ikke i dag er registret som OSD, NFI eller indvindingsopland, men som forventes at blive udpeget som sådanne, når statens grundvandskortlægning er afsluttet. I givet fald skal det i den videre planlægning dokumenteres, at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.:

  • Eskerod
  • Mørke, 9.1.B6
 

pdf Grundvandsredegørelse - Syddjurs kommune.pdf

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk