Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Om Kommuneplan 2016 Redegørelse Beskyttede områder efter anden lovgivning

Status og offentlighed
Hvad er en kommuneplan?
Hvad er et kommuneplantillæg?
Planlovens krav til kommuneplanen
Redegørelse
  Kommuneplanen og andre planer
  Beskyttede områder efter anden lovgivning
  Boligbyggeprogram og Restrummelighed
  Rammeudlæg i kystnærhedszonen mm - redegørelse
  Detailhandel - redegørelse
  Risikostyringsplan - redegørelse
  Større turistanlæg - redegørelse
  Grundvandsinteresser - redegørelse
  Vindmølleområde udtages - redegørelse
Miljøvurdering
Oversigt over revidering i forhold til kommuneplan 2013
 
 

Beskyttede områder efter anden lovgivning

Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 4, skal der redegøres for kommuneplanens forhold til områder, der er beskyttede efter anden lovgivning.

Ved at åbne det store kort, kan du tænde og slukke nogle af de beskyttede temaer. Derudover henvises til Danmarks Miljøportal.

Bygge- og beskyttelseslinier

Bygge- og beskyttelseslinjer er fastlagt i naturbeskyttelsesloven. Der findes flere typer af bygge- og beskyttelseslinjer, men formålet med linjerne er at sikre arealet mod byggeri og terrænændringer.

Bygge- og beskyttelseslinjer kan ikke fortrænges igennem lokalplanlægning, men kan eventuelt reduceres ved ansøgning til Naturstyrelsen om ophævelse. Naturstyrelsen har kompetencen til at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 15), mens Byrådet kan dispensere fra de øvrige bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17, 18 og 19).

Strandbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 15) er en op til 300 m bred beskyttelseszone, der går langs stranden og ind i landet. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Beskyttelseszonens omfang er fastsat af Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring hos lodsejere, kommuner og amt. Beskyttelseszonen er noteret i tingbogen på de ejendomme, som er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen.

Søbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 16) har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Beskyttelseslinjen er en buffer fra søkanten og 150 m op fra søer på min. 3 ha.

Åbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 16) har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinjen tale om et generelt forbud mod ændringer. Beskyttelseslinjen er som udgangspunkt en buffer på 150 m fra de åer, der er registreret med beskyttelseslinje efter tidligere lovgivning.

Skovbyggelinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 17) er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at opføre ny bebyggelse.

Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 18) er som udgangspunkt en 100 m beskyttelseszone rundt om fortidsminder, målt fra fortidsmindets kant. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor beskyttelseslinjen, herunder etableres hegn, opstilles campingvogne o.lign. Fredede fortidsminder er af meget forskellig udstrækning, og den 100 m radius, der er indregnet i bufferen vil for en række fortidsmindetyper ikke være korrekt, f.eks, voldsteder, langvolde m.v.

Kirkebyggelinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 19) er en 300 m bred beskyttelseszone målt fra kirkebygninger. Bestemmelsen hindrer, at der kan opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m. Formålet med bestemmelsen er at hindre skæmmende byggeri i nærheden af kirker. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Beskyttede sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer, efter museumslovens § 29 a. De beskyttede diger er menneskeskabte volde opført af jord, sten eller tørv, som nogen steder stammer helt tilbage fra ældre jernalder for ca. 2000 år siden. Digerne blev opført for at markere skel, og de er beskyttede fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, samt om beskatnings- og ejerforhold. Digerne er også beskyttede, fordi de i dag ofte er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.

Fredskov

Alle offentligt ejede skove og store dele af de private skove er fredskovspligtige. Dette er en pligt, som blev indført med fredskovsforordningen i 1805, for at sikre opretholdelse af skovene i Danmark (til forsyning med tømmer til flåden). Fredskove skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskovspligt kan som udgangspunkt ikke ophæves, heller ikke ved ejerskifte. Naturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade ophævelse af fredskovspligten. En evt. tilladelse til ophævelse af fredskovspligten vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges.

Fredskovspligtige arealer kan gentilplantes med henblik på at opfylde fredskovspligten, selv om de ligger inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Fredninger

Arealfredninger kan i henhold til Naturbeskyttelsesloven – tidligere Naturfredningsloven - rejses af miljøministeren, byrådet eller Danmarks Naturfredningsforening. Interessen for fredninger opstod som følge af de mange forandringer, der op gennem 1900-tallet kunne ses i landskabet. For at sikre at det bevaringsværdige landskabsbillede, som vurderes at være truet af udviklingen, har fredningssager kunne rejses siden 1917.

I Syddjurs Kommune er omfanget af arealfredninger ganske betydeligt, da over 400 områder på samlet ca. 5.000 ha er fredede. I den første halvdel af forrige århundrede blev fredningssagerne primært rejst for at forhindre sommerhusudstykninger og sikre offentlighedens interesse i udsigt over vandet. I den sidste halvdel af sidste århundrede havde fredningerne mere fokus på bevarelse af truede landskabstyper, hvorfor der til kendelserne blev truffet beslutninger om naturpleje.

Fredningsnævnet behandler sideløbende med nærværende kommuneplans udarbejdelse en fredningssag for et større område ved Eskerod/Rodskov - rejst af Danmarks Naturfredningsforening.

Bygningsfredninger tinglystes i henhold til Lov om Bygningsfredning på den enkelte ejendom. I kommunen er der ca. 50 fredede bygninger i privat og offentlig eje, hvoraf omkring 20 ligger i Ebeltofts bevaringsværdige midtby.

Jordforurening

Lov om forurenet jord skal sikre en kortlægning af arealer, hvor der er konstateret jordforurening samt arealer, hvor tidligere aktiviteter kan have været kilde til jordforurening. Det er Region Midtjylland, der har pligt til at udføre denne registrering i et landsdækkende matrikelregister.

Formålet er at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner og på offentlige legepladser.

 

 

 

Danmarks miljøportal

Naturstyrelsen - Bygge- og beskyttelseslinier 

Naturstyrelsen - Fredninger

Region Midtjylland - Jordforurening

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk