Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Vand Klimatilpasning - vand

Bosætning
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
  Vandløb
  Myndighedernes administration af miljølovgivningen
  Søer
  Kystvande
  Badevand og anvendelsen af søer, vandløb og kystvande
  Lavbundsarealer og potentielle vådområder
  Grundvand, OSD og drikkevandsforsyning
  Spildevand og spildevandshåndtering
  Klimatilpasning - vand
  Klima og byggeri
Tekniske anlæg
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 
 

Klimatilpasning - vand

Eksperterne er enige om, at jordens klima vil ændres i fremtiden. I Danmark kan vi forvente, at det bliver varmere, vådere og mere blæsende. Ekstreme vejrhændelser vil ske oftere og med øget intensitet og varighed. Temperaturen vil stige, så vintrene blive mildere og somrene varmere. Havvandstanden vil stige, og i mange områder må vi forvente, at grundvandet kommer til at ligge højere end nu.

Klimatilpasning betyder, at vi skal tilpasse samfundet til konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer. Der er både positive og negative konsekvenser forbundet med klimaændringerne. Vi skal udnytte de positive konsekvenser, og begrænse og forebygge de negative.

Syddjurs Klimatilpasningsplan 2014 er kommunens første samlede overblik over de målsætninger og indsatser, som byrådet vil arbejde videre med i forhold til klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen udpeger områder, hvor byrådet vil prioritere indsatsen mod oversvømmelser. Den tydeliggør dog også, at borgere og grundejerforeninger selv må på banen og gøre en aktiv indsats for at klimasikre deres boliger og arealer mod oversvømmelser.

Klimatilpasningsplanen er integreret i kommuneplanen, der planlægger 12 år frem i tiden. Klimaforandringerne er dog en mere langsigtet udfordring, så for at kunne forebygge omfang og konsekvenser af oversvømmelser i fremtiden, bygger vurderingerne i klimatilpasningsplanen på de forventede klimaændringer frem til år 2050.

Der er tale om en første-generations klimatilpasningsplan. Emnet er nyt i kommunerne, og data er meget usikre, hvilket har stor betydning for, hvor præcist risikokortlægningen kan anvendes som et udgangspunkt for planlægningen. Denne plan er primært et screeningsværktøj, der kan give et fingerpeg om, hvor kommunen skal have fokus og prioritere i fremtiden. Hovedformålet med planen er at opstille nogle overordnede principper og retningslinier, der er så fleksible, at der er gode muligheder for individuelle klimatilpasningstiltag. Tilsvarende skal retningslinierne kunne justeres i takt med ny viden om de forventelige klimaforandringer og ikke mindst udvikling af nye metoder til klimatilpasning.

Fremover skal der arbejdes videre med udvikling af beslutningsgrundlaget og med at detaljere en række prioriterede indsatser, hvilket bl.a. udmøntes i løbende udarbejdelse af konkrete handlingsplaner.

Selv om klimatilpasning kan give nye værdier til samfundet, har det også nogle konsekvenser.

Der skal bruges areal til håndtering af vandet, enten midlertidigt ved skybrud eller mere varigt som f.eks. regnvandsbede og forsinkelsesbassiner. Dette kan være kommunale arealer, som samtidigt kan benyttes som rekreative arealer, og ved nye byudviklingsprojekter skal der fremover afsættes mere areal til håndtering af overfladevand.

I fremtiden vil kommunale anlæg og anlægsprojekter forventeligt blive dyrere end i dag, når de skal tage hensyn eller bidrage aktivt til klimatilpasning i kommunen. Dette gælder både i forhold til anlæggelsen og driften. Nye stier og veje skal måske lægges højere i terrænet eller bruges som transportveje for regnvand ved skybrud. Samtidig skal vandet, der lander på vejene, indtænkes i en større sammenhæng end nu, så nye veje måske kan kræve anlæggelse af regnvandsbassiner for ikke at belaste omgivelserne.

I kommunen som organisation vil der være behov for at bruge ekstra ressourcer til at indtænke klimatilpasning fra starten af projekter og samarbejde på tværs. Dette vil være en indirekte omkostning for især kommunen, men også for Syddjurs Spildevand A/S.

Jo tidligere der bliver tænkt klimatilpasning, jo mindre behøver det samlet set at koste. Byrådet vil prioritere de klimatilpasningstiltag, som giver mest værdi for samfundet. Indsatserne mod oversvømmelser og skybrud skal altså prioriteres der, hvor værdien af indsatsen opvejes af værdien af skaden fra den afværgede oversvømmelse. Her kan risikokortlægningen bruges som et væsentligt element i prioriteringen.

Sidst så skal vi alle til at acceptere, at der kommer oversvømmelser, og at det kan betyde midlertidigt lukkede veje og rekreative områder, indtil vandet kan afledes igen.

Indsatsområderne

Kortlægningen af Syddjurs Kommune viser, at udfordringerne primært ligger i byerne, ved byggeri og anlæg langs med kysten, byggeri og anlæg i Kolindsund samt enkelte steder i det åbne land.

Byerne

Byerne prioriteres af byrådet grundet de store værdier, der er samlet i et relativt lille område. Udfordringerne er dog ikke de samme i hver by, og derfor vil de konkrete indsatser være forskellige.

Byerne består af offentlige og private arealer og bygninger. Hver ejer har ansvaret for at sikre sin egen bygning mod oversvømmelser, men kommunen har et overordnet ansvar for at sikre byen som helhed og de offentlige investeringer. Beredskabet sættes ind, når oversvømmelserne er sket, men mange skader kan undgås eller minimeres ved forebyggelse.

Vi kan ikke forudsige, hvor og hvornår skybruddene rammer, så det skal påregnes, at der vil være områder, der rammes af skybrud, hvor der ikke er gennemført indsatser.

Indsatser i byerne er:

  1. implementering af kommuneplanens retningslinier i administrationens daglige arbejde, med særligt fokus på retningslinier for fremtidige anlæg og bebyggelser samt optimering af regnvandshåndtering

  2. at bringe de kommunale arealer og bygninger aktivt i spil, bl.a. ved at udvikle ubebyggede kommunale arealer som kombinerede rekreative oaser og aflastningsområder ved kraftige regnhændelser

  3. udarbejdelse af en beredskabsplan for klimaudfordringer, herunder oversvømmelse

  4. at kommunikere med borgere om servicemål og understøtte initiativer hos borgere og virksomheder

  5. at risikoområder indgår i prioriteringen af spildevandsindsatsen i den kommende spildevandsplan

Kysterne

Byggeri og anlæg langs med kysten, især Ebeltoft by, prioriteres af byrådet. Oversvømmelserne vil med al sandsynlighed ske, men kun gradvist over tid, og derfor har kommunen og borgerne længere tid til at finde løsninger.

Mange af værdierne langs med kysten er private investeringer, så indsatserne skal i høj grad finansieres via private midler. Kommunen vil understøtte og samarbejde med de involverede parter i størst mulig omfang.

Indsatserne for kysten er:

  1. implementering af kommuneplanens retningslinier i administrationens daglige arbejde, specielt dem med fokus på fremtidig bebyggelse

  2. udarbejdelse af en beredskabsplan for klimaudfordringer, herunder oversvømmelse

  3. at kommunikere med borgere om servicemål og understøtte initiativer hos borgere og virksomheder

  4. at støtte grundejerforeninger i planlægningen af fremtidig sikring mod oversvømmelse

Kolindsund

Byrådene i Norddjurs og Syddjurs Kommune er bekendt med udfordringerne ved Kolindsund og er i løbende kontakt. Konkrete indsatser skal drøftes nærmere med interessenterne. Der er ikke fastlagt en proces eller tidsperspektiv.

Det åbne land

Der er flere steder i det åbne land, hvor risikokortet viser udfordringer. Det er i høj grad ved de rigtig store landbrugsbygninger og enkelte landsbyer. Udover risikoen for skader på disse værdier, oplever landbruget allerede i dag udfordringer med produktionssikkerhed på mange lavbundsarealer pga. oversvømmelser.

Kommunen vil gerne indgå i dialog med lodsejerne om at bringe mindre værdifulde arealer i det åbne land aktivt i spil i forhold til klimatilpasning for at afhjælpe både byernes og landbrugets udfordringer med oversvømmelser. Det vil også kunne skabe nye natur- og rekreative områder. Indsatserne i det åbne land forsøges desuden i høj grad kombineret med vandhandleplanernes indsatser.

Indsatserne for landområderne er:

  1. at kommunikere med borgere om servicemål og understøtte initiativer hos borgere og virksomheder

  2. at undersøge, om eksisterende lavbundsarealer kan anvendes til at løse problemstillingerne med oversvømmelserne i byerne og på gode landbrugsjorder gennem dialog med landbruget og eventuelt mageskifte (jordbytte) med kommunalt ejet jord

For oplysninger om kortlægning af risikoområder, indsatser, ansvar og beredskab henvises til klimatilpasningsplanen - se link til højre.

Retningslinier og generelle rammer

Stk. 1. I forbindelse med planlægning af anlæg og nyt byggeri skal de nødvendige behov for klimatilpasning identificeres for at undgå fejlinvesteringer.

Stk. 2. Hvor det er muligt, skal regnen blive, hvor den falder, og nedsives eller bruges rekreativt efter principperne om Lokal Afledning af Regnvand – LAR.

Stk. 3. Der skal reserveres arealer til håndtering af regnvand, især i forbindelse med ekstremregn (skybrud). Disse arealer skal indgå som synlige, æstetiske og rekreative elementer i byen.

Stk. 4. Vigtige serviceinstitutioner, såsom døgninstitutioner, skoler, børnehaver og plejecentre med tilhørende boliger, skal så vidt mulig sikres mod oversvømmelser.

Stk. 5. Vigtige infrastrukturanlæg, såsom overordnede veje, jernbaner og store transformer- og pumpestationer skal, i samarbejde med forsyningsselskaberne, så vidt mulig sikres mod oversvømmelser.

Stk. 6. Ved nyetablering og renovering af eksisterende trafikanlæg skal der tages hensyn til de langsigtede ændringer i nedbørs- og vandstandsforhold. Herunder at vejene kan bruges som strømningsveje for overfladevand i forbindelse med
kraftige regnskyl.


 

Syddjurs Kommunes Klimatilpasningsplan

Syddjurs Kommunes hjemmeside om klimatilpasning

 

Naturstyrelsen - Klimatilpasning

Klimatilpasning.dk

Syddjurs Spildevand

LAR i Danmark

Kystdirekoratet

Klima, Energi og Bygningsministeriet

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk