Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Tekniske anlæg Antennemaster

Bosætning
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
Tekniske anlæg
  Strækningsanlæg
  Antennemaster
  Lufthavne og indflyvningszoner
  Elforsyning
  Højspændingsledninger
  Varme- og naturgasforsyning
  Affaldshåndtering
  Biogasanlæg
  Solcelle- og solvarmeanlæg
  Vindmøller
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 
 

Antennemaster

Antennemaster opstillet i Syddjurs Kommune kan findes på mastedatabasen, som fremgår af boksen til højre under eksterne links. Antennemaster dækker både over radio-, telefon- og fjernsynsantenner. Der kan være behov for at opstille nye antennemaster bl.a. set i lyset af udbredelsen af 3. generations mobiltelefonsystem (3G), men der er ikke i denne kommuneplan taget stilling til placering af nye antennemaster i Syddjurs Kommune.

Dette afsnit vedrører ikke mindre panelantenner, som kan opsættes uden landzonetilladelse på eksisterende anlæg. Masteloven "lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv." har til formål at begrænse det samlede antal master og deres påvirkning af omgivelserne mest muligt. Det skal ske gennem rammer for fælles udnyttelse af master og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner. Masteloven administreres af kommunerne. Hvis der ikke er andre muligheder end opførelse af en ny mast, skal mastetypen vælges, således at den ikke bliver unødvendigt iøjefaldende. Opstilling af antennemaster kan være i modstrid med forsvarets interesser, hvad angår flyvestationer, skydeområder, radiokædeforbindelser og radarstationer mv. Syddjurs Kommune vil derfor inddrage Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved planlægning af nye master indenfor en radius af 12 km fra et af forsvarets anlæg.

Højdebegrænsninger omkring lufthavne og flyvepladser skal respekteres, og omkring Aarhus Lufthavn må der ikke opstilles antennemaster i en afstand på 5 km. Antennemaster på 100 m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden masterne må opstilles, skal der være udstedt en attest om, at den hindring masten udgør ikke skønnes at udgøre en fare for lufttrafikken.

Antennemasterne kan ses på Mastedatabasen.

 

Retningslinier og generelle rammer

Stk. 1. Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission mv. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt, ved følgende:

  • At nye master skal stilles til rådighed for andre selskaber end ejeren.
  • At master skal tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.
  • At nye antennemaster bør, så vidt det er muligt, placeres i bymæssig bebyggelse.
  • At nye antenner så vidt det er muligt bør anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygningselementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbygninger og højspændingsledninger.
  • At nye master i det åbne land så vidt det er muligt bør placeres i tilknytning til andre høje bygningselementer.
  • At nye master må ikke placeres indenfor Nationalpark Mols Bjerge, Zone 1 og 2.

Stk. 2. Nye master skal så vidt muligt opføres i neutrale ikke-reflekterende farver, hvor antenner monteres tæt inde ved masten.


 

Digital infrastruktur

 

 

Mastedatabasen

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk