Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer

Bosætning
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
Tekniske anlæg
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 

Samlet oversigt over retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer

Retningslinjer og generelle rammer

 

Bosætning

Byer i det blå bånd

Stk. 1. Området skal så vidt mulig planlægges på baggrund af en helhedsplanlægning.

Stk. 2. Arkitekturen skal medvirke til at give området identitet og stedskvalitet.

Stk. 3. Bebyggelsen skal ske i respekt for det enestående landskab og de kulturhistoriske spor.

Stk. 4. Der skal sikres grønne kiler mellem byudviklingsområderne.

Stk. 5. Der skal sikres nærrekreative arealer mellem bebyggelserne og gode forbindelser til de grønne kiler.

Stk. 6. Området skal tilbyde attraktive erhvervsarealer

Byer i det grønne bånd

Stk. 1. Byerne i det grønne bånd skal bevares som selvstændige enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs jernbanen.

Stk. 2. Der skal så vidt muligt fokuseres på byfortætning og byomdannelse af tidligere erhvervsområder og stationsnære områder.

Stk. 3. Byudvikling skal foregå således at transportafstande mindskes og ressourceforbrug minimeres. Afstand og tilgængelighed til Aarhus skal prioriteres.

Stk. 4. Der skal så vidt muligt sikres et varieret udbud af boligtyper med fokus på byernes egen identitet og styrker.

Stk. 5. Nærrekreative områder og forbindelse til større rekeative områder skal indtænkes i nye boligområder.

Byer i landområderne

Stk. 1. Landområderne skal søges sikret som gode bosætningsområder med interessante tilbud.

Stk. 2. Funktioner og samlingssteder som understøtter det gode liv og sociale fælleskaber skal så vidt muligt fastholdes.

Stk. 3. Lokale initiativer og kræfter skal om muligt understøttes.

Stk. 4. Erhverv i landområderne søges fastholdt.

Overordnede principper for byudvikling

Stk. 1. Ved planlægning af byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal normalt ske i direkte forlængelse af det eksisterende byområde efter princippet "indefra og ud".

Stk. 2. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder hensynet til beskyttelsen af grundvandet og under hensyn til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter.

Stk. 3. Arealer, der indgår i kommuneplanens naturområder, mulige naturområder eller områder af landskabelig eller geologisk interesse, må kun i ganske særlige tilfælde bebygges.

Stk. 4. Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Stk. 5. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyn til mulighederne for at etablere en effektiv, kollektiv trafikbetjening, herunder bør der sikres en høj arealudnyttelse i stationsnære bydele.

Stk. 6. Byudvikling bør ske i nærheden af offentlig og privat service såsom indkøbsmuligheder.

Stk. 7. Udbygningen skal ske efter rækkefølgebestemmelsen for de enkelte byer.

Stk. 8. I de større byer skal et net af gang- og cykelstier sikre adgang til såvel rekreative mål som til dagligdags transport mellem boliger, børnehaver, skoler, fritidsaktiviteter m.m.

Generelle rammer for lokalplanlægning

Stk. 1. Der skal ved nye boligområder stilles krav om oprettelse af en grundejerforening, som skal have ansvar for vedligeholdelse af private fællesveje og fællesarealer.

Stk. 2. Som udgangspunkt skal grundstørrelserne i tæt-lave boligområder være mindst 250 m² - heri ikke medregnet andel af fællesareal. Hvis særlige planlægningsmæssige hensyn taler for det, kan byrådet dog beslutte at andelen i fællesareal kan medregnes i mindstegrundstørrelsen.

Stk. 3. Der skal i tæt-lave boligområder som minimum være et fælles friareal, der foruden vej- og parkeringsarealer, har en størrelse svarende til boligetagearealet og hvor minimum 10% (af grundarealet) skal være sammenhængende, hvis ikke andet er beskrevet.

Stk. 4. Dobbelthuse må kun placeres i områder til åben-lav bebyggelse eller andet blandet boligområder, hvis grunden har en minimum grundstørrelse på 1.000 m².

Stk. 5. Det skal tilstræbes, at der i de centrale byområder, som minimum er et friareal tilsvarende boligetagearealet.

Stk. 6. Bevaringsværdige bebyggelser og beplantninger skal som udgangspunkt sikres.

Stk. 7. Eksisterende grønne kiler, byparker, bynære golfbaner eller lignende skal som udgangspunkt bevares.

Byggeri i landzone

Stk. 1. Landsbyer, der tiltænkes en begrænset vækst, skal afgrænses mod det åbne land og afgrænsningen skal inkludere områder til fremtidig bebyggelse.

Stk. 2. Hvis landsbyen er afgrænset, kan der efter en konkret vurdering ske en udbygning i form af huludfyldning.

Stk. 3. Ved huludfyldning skal det tilstræbes, at landsbyens karakter fastholdes, ved at videreføre karakteren af landsbymiljøet i forhold til bygningsmaterialevalg, proportioner, udformning, placering af ny bebyggelse i forhold til veje og skel.

Stk. 4. Karakteristisk landsbybebyggelse med tilhørende omgivelser og beplantning samt bebyggelser af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi skal søges bevaret. Herunder bygninger udpeget som bevaringsværdige. Jf. afsnit om Bevaringsværdige bygninger.

Stk. 5. Byggetakten i landsbyer må normalt ikke overstige 10 boliger over 4 år.

Stk. 6. Nye udbygningsområder udlægges som selvstændige rammeområder. Enkelte områder kan ikke tages i anvendelse uden forudgående selvstændig lokalplanlægning.

Stk. 7. Hvis en landsby ikke er afgrænset, kan der ikke ske yderligere udbygning. Dog kan der ske ombygninger og renovering af eksisterende ejendomme. Undtagelse herfra gælder landsbrugsmæssig drift, herunder bygningsmæssige udvidelser, der er begrundet i landbrugserhverv.

Stk. 8. Der skal ved planlægning og administration af bebyggelse i landsbyer tages hensyn til det landbrug, som drives fra eksisterende gårde i landsbyen.

Stk. 9. I vanskeligt stillede landdistrikter kan der i yderst begrænset omfang, og kun i ganske særlige tilfælde, gives tilladelse til udstykning og/eller byggeri på arealer lige uden for landsbyafgrænsningen.

 

Erhvervsudvikling og beskæftigelse

Detailhandel

 

Stk. 1. Detailhandelsstrukturen skal understøttes gennem fortsat planlægning for god tilgængelighed. Tilgængeligheden skal omfatte alle trafikarter, herunder gående, cyklende og den kollektive trafik.

Detailhandel i større byer 
Stk. 2. I kommunens større byer skal der være mulighed for at etablere nye detailhandelsbutikker indenfor bymidteafgrænsningen, i områder, der er rammelagt som centerområde.

Stk. 3. Større detailhandelsbutikker, der dækker mere end til lokalområdets daglige forsyning, kan kun etableres indenfor den eksisterende bymidteafgrænsning i henholdsvis Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård, samt detailhandelslokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft. Områder til detailhandel i bymidterne og detailhandelslokalcenteret ved Østerallé er rammelagt som centerområde. Rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder, se boksen til højre under interne links.

Stk. 4. Det maximale antal samlede bruttoeteagemeter for butikker i kommunens bymidter er følgende: Ebeltoft bymidte; 25.000 m². Rønde og Hornslet bymidter; 20.000 m². Ryomgård og Kolind bymidter; 15.000 m². Mørke bymidte; 10.000 m². Nimtofte og Thorsager bymidter; 3000 m².

Stk. 5. I Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Ryomgård og Kolind bymidter; kan der planlægges for dagligvarebutikker på optil 3.500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m². I Mørke og Nimtofte bymidter kan der planlægges for dagligvarebutikker på op til 1.500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 1.000 m². I Thorsager bymidte kan der planlægges for dagligvarebutikker på op til 2.000 m² og udvalgsvarebutikker på op til 500 m².

15.000 m². Mørke bymidte; 10.000 m². Nimtofte og Thorsager bymidter; 3000 m².

Stk. 6. Det maximale antal samlede bruttoeteagemeter for butikker i detailhandelslokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft: 3.000 m². Den maksimale butiksstørrelse for den enkelte butik er 1.000 m².

Stk. 7. Udenfor de førnævnte bymidter i Ebeltoft, Rønde, Hornslet, Kolind og Ryomgård og detailhandelslokalcenteret ved Østerallé i Ebeltoft, kan der kun etableres butikker på følgende måder 1) i lokalcentre 2) som enkeltstående butikker 3) som butikker til særligt pladskrævende varegrupper 4) som en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, samt 5) som mindre butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Detailhandel i mindre byer
Stk. 8. I alle mindre byer, med en udpeget bymidte i den tidligere Regionplan 2005 fra det tidligere Århus Amt, skal der være mulighed for detailhandelsforsyning til det lokale behov, hvilket betyder at der i Syddjurs Kommuneplan 2013 er udpeget detailhandelslokalcentre i disse.

Stk. 9. Detailhandelslokalcentre er rammelagt som blandet bolig og erhverv. Rammer for lokalplanlægning giver de nærmere bestemmelser for de enkelte rammeområder, se boksen til højre under eksterne links.

Stk. 10. Det maximale antal samlede bruttoeteagemeter for butikker i følgende detailhandelslokalcentre er: Nimtofte, Ugelbølle, Pindstrup, Knebel, Balle, Tirstrup, Feldballe, Lime, Vrinneres, Rodskov og Tved er; 3.000 m².

Stk. 11. I nye detailhandelslokalcentre kan der planlægges for et samlet antal bruttoetagemeter for butikker på maximalt 3.000 m². Den enkelte butik må ikke være større end 1.000 m².

Butikker til særligt pladskrævende varegrupper
Stk. 12. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan, hvis bestemt i rammerne for lokalplanlægning, placeres indenfor områder rammelagt som erhvervsområde, centerområde eller blandet bolig og erhverv.

Stk. 13. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper er ikke omfattet af arealbegrænsninger for almindelig detailhandel. Der kan planlægges for et samlet antal bruttoetagemeter på 5.000 m² for den enkelte butik.

Butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler
Stk. 14. Der kan planlægges for butikker med salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Denne slags butikker må have et samlet antal bruttoetagemeter på 200 m².

Mindre butikker i tilknytning til tankstationer og lign.
Stk. 15. Mindre butikker (under 1.000 m²) kan placeres i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavnen, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign.

Stk. 16. Den maximale butiksstørrelse skal afspejle den sekundære funktion.

Stk. 17. Området skal ikke udlægges til butiksformål, men til områdets primære funktion, f.eks. forlystelse som butikken udgør en del af.

Erhvervsarealer

Stk. 1. Erhvervsarealer skal primært udlægges i tilknytning til den overordnede infrastruktur og kommunens vækstområder.

Stk. 2. Erhvervsarealer skal som udgangspunkt have byzonestatus.

Stk. 3. Herudover kan der i de landsbyer, der i kommuneplanen er afgrænset, indpasses mindre erhvervsområder indenfor afgrænsningen.

Stk. 4. Der kan udarbejdes landzonelokalplaner til regulering af bestående virksomheder eller nye virksomheder, hvis beliggenhed er afhængig af et lokalt råstof.

Stk. 5. Der må ikke etableres boliger inkl. portnerboliger eller lignende i erhvervsområderne, med mindre andet er beskrevet i de enkelte rammebestemmelser.

Stk. 6. Alle erhvervsarealer skal klassificeres efter miljøklasserne 1-7.

Industri

Stk. 1. Industriområder skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse.

Stk. 2. Det er ikke muligt at etablere boliger i industriområder.

Stk. 3. Omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges konsekvensområder i en bredde af foreløbigt 500 m omkring virksomheden. Inden for konsekvensområderne må der i kommune- eller lokalplaner ikke udlægges areal til forureningsfølsom anvendelse.

Stk. 4. Konsekvensområdernes udstrækning kan ændres på grundlag af en konkret miljøvurdering.

Stk. 5. Industriområder skal klassificeres efter miljøklasserne 4 - 7.

Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko

Stk. 1. Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening.

Stk. 2. Erhvervsarealer udlagt til virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko skal klassificeres som miljøklasse 6 - 7.

Det forventes at de nye vandplaner vil resultere i annullering af retningslinierne stk. 1. Se link til de forventede retningslinier i vandplanerne i boksen til højre under eksterne links.

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Stk. 1. Ved udlæg af arealer til byformål, placering af virksomheder eller enkeltanlæg samt ved ændring af arealanvendelse, skal der sikres en sådan afstand til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold.

Stk. 2. Erhvervsarealer, udlagt til risikovirksomheder via rammer til lokalplanlægning, skal klassificeres efter miljøklasserne 6 - 7.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Stk. 1. Landbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift, dog under hensyntagen til områder der vil være specielt egnede til naturomdannelse.

Stk. 2. Landbrugsarealer kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget, eller hvis en samlet vurdering viser, at en given anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et landbrugsområde.

Stk. 3. Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser.

Stk. 4. Mængden af levende hegn og småbiotoper af værdi for det vilde dyre- og planteliv bør opretholdes og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for landbrugsdriften.

Stk. 5. Planlægning af konkrete tiltag, herunder lokalplaner i det åbne land, skal ske på baggrund af den nyeste jordbundsanalyse.

Store husdyrbrug

Stk. 1. Ved ansøgning om placering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug kan man imødese krav til projekttilpasninger, i forhold til de vurderingskriterier* der eventuelt eksisterer på arealet.

*Vurderingskriterier er de kriterier eller begrænsninger som administrationen skal tage stilling til ved en hver ny ansøgning, f.eks. landskabelige hensyn og lugtgeneafstand.

Støjhensyn

Stk. 1. Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål, medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål.

Stk. 2. Der kan med følgende undtagelser ikke udlægges areal eller tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i områder, hvor støjbelastningen fra Aarhus Lufthavn overstiger 55 dB(A), støjbelastede områder fremgår af kortet til højre.

Stk. 3. I Tirstrup by kan der udlægges areal og tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i områder, hvor støjbelastningen ikke overstiger 60 dB(A). I hele byområdet er det en betingelse, at der vælges bygningskonstruktioner, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB(A) i sove- og opholdsrum.

Stk. 4. Hvor særlige forhold taler for det, kan der tillades bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål i landzoneområder uden for Tirstrup, hvor støjbelastningen overstiger 55 dB(A). Det er en betingelse, at der vælges bygningskonstruktioner, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 dB(A) i sove- og opholdsrum.

Stk. 5. Ved ny planlægning af støjfølsomme formål skal Miljøstyrelsens til hver tid gældende vejledninger for grænseværdier for støj, som minimum respekteres.

Erhverv og mobilitet

Stk. 1. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så mobilitet tænkes ind i nye erhvervsområder.

Hoteller, Feriebyer og lign.
Stk. 1. Inden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser kun etableres på de steder og inden for de begrænsninger, der fremgår af kortet.

Stk. 2. Uden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser etableres på de steder, der fremgår af kortet, samt i øvrigt, hvor en kommuneplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det.

Stk. 3. Hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg skal fortrinsvis placeres i forbindelse med større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelse. I kystnærhedszonen skal ferie- og fritidsanlæg altid lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Campingpladser og lign.

Stk. 1. Der kan etableres nye campingpladser og foretages udvidelser af eksisterende pladser i det omfang en afvejning af de rekreative ønsker, mod andre arealinteresser tillader det.

Stk. 2. Campingpladserne skal indrettes og afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, samt det åbne lands interesser i øvrigt.

Særligt arealkrævende fritidsanlæg

Stk. 1. Særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedregel placeres uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnærhedszonen.

Stk. 2. Placering og etablering af golfbaner og øvrige særligt arealkrævende fritidsanlæg skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området.

Særligt støjende fritidsanlæg

Stk. 1. Særligt støjende fritidsanlæg kan etableres med de fornødne miljøgodkendelser.

Stk. 2. Eksisterende anlæg skal overholde de til enhver tid gældende miljøgodkendelser.

Lystbådehavne

Stk. 1. Der er mulighed for udvidelse af den eksisterende lystbådehavn i Ebeltoft med 200 bådpladser, før disse er udfyldt er der ikke mulighed for etablering af nye lystbådehavne.

Stk. 2. Placering og udformning af de pågældende havne eller havneafsnit skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteresserne, samt øvrige rekreative interesser.

Stk. 3. Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det.

Sommerhusområder

Stk. 1. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor en kommuneplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det.

Stk. 2. Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller til offentlige rekreative formål.

Stk. 3. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for offentligheden.

Stk. 4. Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen.

 

Mobilitet

Trafikknudepunkter og letbanestationer


Stk. 1. Ved letbanens standsningssteder skal der ved planlægning arbejdes for samordning mellem andre trafikformer som bil og cykel i form af parker og rejs faciliteter.

De trafikale korridorer

Stk. 1. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse af den statsligt ejede trafikhavn ved Ebeltoft Færgehavn.

Stk. 2. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse og forbedring af de nationale og regionale korridorer.

Stk. 3. Udviklingen af korridorerne skal også have fokus på at forbedre den kollektive transports attraktivitet som pendlertransport.

Letbane

Stk. 1. Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så der er mulighed for udvidelse af Letbanen.

Et sammenhængende stisystem

Stk. 1. Lokale cykelstisystemer bør integreres med de regionale cykelruter.

Stk 2. I byer med trafikknudepunkt eller station, bør stisystemet sikre en god adgang fra hele byen.

Stk. 3. Ved nyudlæg til bolig, blandet bolig og erhverv, rekreative og offentlige områder i Syddjurs Kommune, skal en gennemgående stiforbindelse sikres.

Trafiksikkerhed

Stk. 1. Der skal igennem al planlægning tænkes i forbedret trafiksikkerhed.

Parkering

Stk. 1. Syddjurs Kommunes vejledninger angående parkeringsforhold, skal som udgangspunkt overholdes, med mindre særlige forhold taler for ændrede parkeringsnormer for et konkret område.

 

Natur, kulturarv og landskab

Naturområder og mulige naturområder

Stk. 1. I naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jf. afsnittet om naturkvalitet.

Stk. 2. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af intensiv drift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs.

Stk. 3. Inddragelse af arealer i naturområderne og i mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift.

Naturkvalitet

Stk. 1. Heder, overdrev, enge, strandenge, moser, vandhuller og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Byrådets kanalisering af relevante støttemidler sker i overensstemmelse med de målsætninger, som de enkelte arealer har.

Stk. 2. Tilstanden af naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand i overensstemmelse med følgende målsætninger:

  • 1-2 – Høj målsætning: Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen. Byrådet vil prioritere nødvendig pleje højt enten ved selv at afholde udgifterne eller skaffe midler hertil.
    3 – Generel målsætning: Normalt godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen. Byrådet vil søge at skaffe midler til nødvendig pleje, men forpligter sig ikke til selv at afholde udgifterne.
    4-5 – Lav målsætning: Indgreb kan i visse tilfælde godkendes, selvom det kan ændre naturtypen. Dyrkning, tilplantning med fremmede arter samt øget omlægning, afvanding og brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler i forhold til hidtil, godkendes normalt ikke. Byrådet har ingen forpligtelser til indsats med mindre anden lovgivning gør sig gældende, men kan prioritere midler til at genoprette natur for eksempel gennem støtte til at oprense eller etablere vandhuller o.lign.

Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer

Stk 1. I de økologiske forbindelseslinjer, skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.

Stk 2. De økologiske spredningslinjer skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med tilpasninger (f.eks. faunapassager), så dyre- og plantelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige, eksisterende spærringer i spredningskorridorerne skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende.

Stk. 3. I de økologiske forbindelseslinjer skal karakteristisk landskabelige karaktertræk bevares.

Stk 4. Vandløbene skal, som økologisk forbindelsesled for insekter og andre dyr, holdes fri for store passagehæmmende anlæg, og så vidt muligt holdes helt fri for selv de mindste spærringer da disse udelukker en række mindre dyrs bevægelse i vandløbet.

Stk. 5. I områder med udpegede potentielle økologiske forbindelser skal naturnetværket udvikles, og faunaspærringer søges afhjulpet gennem planlægning, administration og konkrete projekter.

Grønt danmarkskort

Stk. 1. Inden for Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres.

Stk. 2. Grønt Danmarkskort skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner berører Grønt Danmarkskort, skal anlæggene indrettes med tilpasninger (f.eks. faunapassager), så dyre- og plantelivets spredningsmuligheder opretholdes. Veds væsentlige eksisterende spærringer i Grønt Danmarkskort skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassage eller lignende.

Stk. 3. Grønt Danmarkskort kan evt. benyttes til at understøtte klimahensyn eller vandmiljøet.

Stk. 4. I Det Grønne Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Stk. 1. Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg o.l., eller udlægges nye områder til råstofindvinding.

Stk. 2. I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme.

Stk. 3. Der kan planlægges for forbedringer af naturforholdene i områderne.

Større sammenhængende landskaber

Stk. 1. Inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås. Inden for de udpegede landskabelige interesseområder skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt.

Stk. 2. I landskabelige interesseområder skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås.

Landskabskarakter

Stk. 1. Inden for de enkelte landskabsområder skal planlægning og naturforvaltning ske under hensyntagen til målsætninger og forvaltningsstrategier beskrevet i landskabskarakterkortlægningen for Syddjurs Kommune.

Geologiske interesseområder

Stk. 1. Landskabsformer og blottede profiler m.v., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for de geologiske interesseområder skal hensynet til geologien tillægges særlig stor vægt.

Stk. 2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantninger m.v., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i de geologiske interesseområder.

Stk. 3 Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.

Kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen

Stk. 1. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejde, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi.

Stk. 2. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer til byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Stk. 3. Planlægningen skal sikre offentlighedens adgang til kysten.

Stk. 4. Der kan kun i særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og anden overordnet infrastrukturanlæg.

Kirker, kulturmiljøer, fredede og bevaringsværdige bygninger

Stk. 1. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.

Stk. 2. Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

Stk. 3. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

Stk. 4. Bebyggelser, som er registreret efter SAVE-systemet med en bevaringsværdi mellem 1 - 4, må ikke nedrives uden Byrådets særlige tilladelse i hver enkelt tilfælde. Udvendige ændringer, ombygninger, tilbygninger eller renoveringer må ikke ske uden forudgående tilladelse fra Syddjurs Kommune, herunder udskiftning af vinduer, døre eller tag. Alle udvendige bygningsændringer skal ske i arkitektonisk, håndværks- og materialemæssig overensstemmelse med bebyggelsens oprindelige byggestil og arkitektur.

Stk. 5. Bebyggelser, som er registreret efter SAVE-systemet med en bevaringsværdi på 5 - 6 skal ved ombygning, tilbygning og renovering søges løftet i SAVE-systemet.

Skovrejsningsområder

Skovrejsningsområderne

Stk. 1. Skovrejsningsområder skal normalt udpeges hvor grundvandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed og natursammenhængen i landskabet.

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket

Stk. 1. Værdifulde landskaber, større naturområder og kulturhistoriske interesseområder samt generelt bælter langs fremtidige infrastrukturanlæg, herunder fremtidige vejanlæg, udpeges normalt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Kolonihaver

Stk. 1 Af hensyn til den efterfølgende kontering af fakturaen, skal bestillerens navn angives på fakturalinjen, og det skal beskrives, hvilket formål rejsen har.Stk. 1. Kolonihaveområder skal så vidt muligt ligge i, eller i nærheden af byzone med let adgang fra boligområderne.

Stk. 2 Kolonihaveområderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha, inkl. veje og fællesarealer Husenes størrelse må ikke overstige 30 m² og haveloddene må ikke overstige 400 m².

 

Vand

Vandløb

Stk. 1 Vandløbshåndteringen i Syddjurs Kommune tager afsæt i vandplanernes retningslinier, som fremgår af boksen til højre under eksterne links.

Stk. 1 Myndighedernes administration af vandområdet sker efter direktiver, lovgivning og vandplanernes retningslinier, som fremgår af boksen til højre under eksterne links.

Stk. 2 Vandplanerne indeholder retningslinier for myndighedernes administration af miljølovgivningen og koordinering af vandplaner og Natura 2000-planer.

Søer

Stk. 1. Håndtering af søer i Syddjurs Kommune tager afsæt i vandplanernes retningslinier, som fremgår af boksen til højre under eksterne links.

Stk. 2. Der må kun fodres eller udsættes fugle/fisk i nye søer, hvis kommunen meddeler tilladelse her til.

Kystvande

Stk. 1 Håndteringen af kystvande i Syddjurs Kommune tager afsæt i vandplanernes retningslinier, som fremgår af boksen til højre under ekstern links.

Badevand og anvendelse af søer, vandløb og kystvande

Stk. 1. Befolkningen i Syddjurs Kommune skal sikres adgang til rene vandløb, søer og kystvande

Stk. 2. Befolkningens brug af vandløb, søer og kystvande skal guides så der er plads til alle aktiviteter, mens den mest sårbare natur beskyttes.

Lavbundsarealer

Stk. 1. Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg.

Stk. 2. Planlægning for anlæg mv. på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand.

Stk. 3. Byggeri og anlæg indenfor de potentielle vådområder skal som udgangspunkt undgås.

Grundvand, OSD og drikkevandsforsyning

Stk. 1. Grundvandshåndteringen i Syddjurs Kommune tager afsæt i vandplanernes retningslinier, som fremgår af boksen til højre under eksterne links.

Spildevand og spildevandshåndtering

Stk.1. Spildevandshåndteringen i Syddjurs Kommune tager afsæt i vandplanernes retningslinier og retningslinier om miljøforurenende stoffer.

Stk. 2. Spildevandsplanlægningen skal tage hensyn til de langsigtede ændringer i nedbørs- og vandstandsforhold.

Stk. 3. Afledning af regnvand til vandløb må kun ske, hvis der ikke er andre muligheder.

Stk. 4. Regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til en uhensigtsmæssig hydraulisk belastning (vandføring) af vandløbet. Nye eller forøgede udledninger godkendes kun, hvis udløbet neddrosles til 1-2 l/sek/red. ha. med overløb hvert 5. år.

Stk. 5. Syddjurs Kommune vil arbejde for en yderligere separering af kloaksystemet, og al nykloakering skal så vidt muligt ske efter princippet om separering af spildevandet, så tag-, vej- og overfladevand håndteres separat og lokalt.

Stk. 6. Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål samt ved ændring af arealanvendelsen, skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og beboelse, at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre forureningsgener. Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse m.v. anvendes en afstand på 100 m.

Klimatilpasning - vand

Stk. 1. I forbindelse med planlægning af anlæg og nyt byggeri skal de nødvendige behov for klimatilpasning identificeres for at undgå fejlinvesteringer.

Stk. 2. Hvor det er muligt, skal regnen blive, hvor den falder, og nedsives eller bruges rekreativt efter principperne om Lokal Afledning af Regnvand – LAR.

Stk. 3. Der skal reserveres arealer til håndtering af regnvand, især i forbindelse med ekstremregn (skybrud). Disse arealer skal indgå som synlige, æstetiske og rekreative elementer i byen.

Stk. 4. Vigtige serviceinstitutioner, såsom døgninstitutioner, skoler, børnehaver og plejecentre med tilhørende boliger, skal så vidt mulig sikres mod oversvømmelser.

Stk. 5. Vigtige infrastrukturanlæg, såsom overordnede veje, jernbaner og store transformer- og pumpestationer skal, i samarbejde med forsyningsselskaberne, så vidt mulig sikres mod oversvømmelser.

Stk. 6. Ved nyetablering og renovering af eksisterende trafikanlæg skal der tages hensyn til de langsigtede ændringer i nedbørs- og vandstandsforhold. Herunder at vejene kan bruges som strømningsveje for overfladevand i forbindelse med
kraftige regnskyl.

Klima og byggeri

Stk. 1. Byudvikling bør undgås, hvor sandsynlighedskortlægningen viser stor risiko for overssvømmelser.

Stk. 2. Der skal ved ny planlægning (byudvikling og -omdannelse) tages konkret stilling til behovet for regnvandsbassiner eller lignende håndtering af regnvand. Afledning af regnvand skal tage højde for hverdagsregn (serviceniveau), kraftig regn og ekstremregn (skybrud).

Stk. 3. Sokkelhøjde på nybyggeri i ikke planlagte områder må ikke ligge under kote 2,5 m (DVR90).

Stk. 4. Der må ikke opføres nyt byggeri i ikke planlagte områder, der ligger under kote 2,0 m (DVR90).

Stk. 5. Alle nye boligbebyggelser skal mindst leve op til BR 2015 lavenergikrav.

Stk. 6. For alle nye lokalplaner og relevante sektorplaner skal klimatilpasning indtænkes aktivt, bl.a. i forhold til lokal håndtering af overfladevand, mulighed for energibesparelser, skyggegivende beplantning, minimal befæstelsesgrad eller permeabel belægning m.v.

Stk. 7. Syddjurs Kommunes Lokal Agenda 21-strategi skal indgå i al planlægning.

Stk. 8. Al nybyggeri og renovering af eksisterende anlæg skal overholde de nyeste klimatilpassede dimensioneringskrav.

 

Tekniske anlæg

Strækningsanlæg


Stk. 1. Tekniske strækningsanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkningerne i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt.

Antennemaster

Stk. 1. Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission mv. og deres påvirkning af landskabet skal begrænses mest muligt, ved følgende:

  • At nye master skal stilles til rådighed for andre selskaber end ejeren.
  • At master skal tages ned igen senest et år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.
  • At nye antennemaster bør, så vidt det er muligt, placeres i bymæssig bebyggelse.
  • At nye antenner så vidt det er muligt bør anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygningselementer, f.eks. skorstene, siloer, fabriksbygninger og højspændingsledninger.
  • At nye master i det åbne land så vidt det er muligt bør placeres i tilknytning til andre høje bygningselementer.
  • At nye master må ikke placeres indenfor Nationalpark Mols Bjerge, Zone 1 og 2.

Stk. 2. Nye master skal så vidt muligt opføres i neutrale ikke-reflekterende farver, hvor antenner monteres tæt inde ved masten.

Lufthavne og indflyvningszoner

Stk. 1. Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner, må som udgangspunkt ikke opstilles så disse gennembryder højderestriktionerne.

Stk. 2. Antenner, vindmøller eller lign. høje konstruktioner, må som udgangspunkt ikke opstilles, hvis det betyder at konstruktionen skal lysafmærkes.

Varme- og naturgasforsyning

Stk. 1. Der reserveres arealer til kraftvarmeledning som vist på kortet til højre.

Stk. 2. Reservationszonerne omfatter 100 m brede bælter omkring linieføringens midte.

Biogasanlæg

Stk. 1. Ved placering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til gylle/husdyrgrundlaget.

Stk. 2. Ved placering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej- og tilkørelsesforhold samt nabohensyn.

St. 3. Placeringen af biogasanlæg skal ske på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse.

Solcelle- og solvarmeanlæg

Stk. 1. Ved placering af solcelleanlæg i det åbne land bør der tages særlige hensyn til de landskabelige påvirkninger.

Stk. 2. Ved etablering af anlæg til indvinding af solenergi på bygningers tage, hvor taget har en hældning på 10 grader eller mere, bør anlægget placeres med samme hældning som taget. Anlægget bør ikke være hævet mere end ca. 10 cm over tagfladen. Arealet af anlægget bør maksimalt udgøre ca. 70 % af hver tagflade.

Stk. 3. Såfremt der etableres et anlæg til indvinding af solenergi eller lignende på bygninger med taghældninger på op til 10 grader, bør anlægget højest rage 1,0 m op over tagets højeste punkt, og anlægget bør placeres mindst 1,0 m fra tagkanten.

Vindmøller

Stk. 1. Der er umiddelbart mulighed for at opstille følgende antal vindmøller i området:

  • Område ved Ebeltoft Færgehavn - op til 4 vindmøller på max 150 m.

Stk. 2. Ved godkendelse af projekter inden for områder, der findes umiddelbart egnede til vindmøller, skal der lægges vægt på optimal udnyttelse af området. Det vil sige, at der skal opstilles så effektive og så mange vindmøller som muligt indenfor de grænser, som hensynet til naboer, landskab og natur forudsætter.

Stk. 3. Vindmøller skal placeres og udformes under videst mulig hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder især hensynet til landskabsbilledet, og således, at nabogener begrænses.

Stk. 4. Det udpegede område forbeholdes vindmøller med en totalhøjde, der skal ligge i intervallet fra 100 m - 150 m. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være på 1:1,1 - 1:1,35.

Stk. 5. Der planlægges kun for vindmøller mellem 25 og 100 m, hvis der findes en særlig begrundelse eller behov for sådanne.

Stk. 6. I de enkelte vindmøllegrupper skal vindmøllerne have samme rotordiameter, farve og opstilles med samme indbyrdes afstand.

Stk. 7. Placering af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede veje og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere end 1,7 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinie, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

Stk. 8. Ved planlægning sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.

Stk. 9. Vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller højere skal afmærkes af hensyn til luftfartens sikkerhed.

Stk. 10. Husstandsmøller med en totalhøjde på max. 25 m kan opstilles uden for vindmølleområderne ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser.

Stk. 11. Vindmøller nær jordkabelanlæg skal som minimum placeres i en afstand på 50 m fra respektafstanden langs jordkabelanlæg.
Vindmøller nær luftledningsanlæg skal som minimum placeres i en afstand på vindmøllens fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledningsanlægget

Byrådet vil frem til 2017 prioritere:

Bosætning

Byrådet vil fastholde kommunens nuværende borgere og tiltrække nye borgere og virksomheder.
Byrådet vil gennem den fysiske planlægning sikre, at der kan skaffes attraktive arealer til bosætning.
Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommunes vækst og udvikling sker på bæredygtig vis og på baggrund af helhedsplanlægning.
Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommunes enestående landskaber og kulturhistorie skal give områderne identitet og stedskvalitet.
Byrådet vil udvikle kommunens byer med udgangspunkt i disses forskellige styrker og kvaliteter.
Byrådet vil udarbejde en stærk bosætningspolitik med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes unikke kvaliteter og nærheden til Aarhus.
Byrådet vil arbejde målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen og sikre kulturoplevelser til kommunens borgere.
Byrådet vil i næste planperiode foretage allerede planlagte byudviklinger samtidig med, at der i perioden arbejdes for at omsætte et muligt boligområde ved Eskerod/Rodskov til kommuneplanlægning.
Byrådet vil fastholde de mindre landsbysamfund. Derfor skal der bakkes op om de lokale initiativer og det foreningsliv, der stimulerer engagement i landsbyerne.
Byrådet ønsker i endnu højere grad at styrke sammenhængen mellem bosætning og erhverv således, at et bredt udvalg af arbejdspladser sikres.

Den erhvervsvenlige kommune

Realisering af initiativerne i Erhvervshandlingsplan 2015-2016
Produktudvikling, markedsføring og salg af erhvervsområder ved Følle
Fokuseret erhvervsservise til kreative erhverv
Fremme af en bæredygtig butiksstruktur
Jobskabelse, viden og vækst
EUD10 – en erhvervsrettet 10. klasse ved Kalø Økologiske Landbrugsskole
Mikrolån til ledige borgere med iværksætterpotentiale
Samarbejde om levering af lokal erhvervsservice

Turismeudviklingsprojekter

Femmøller Strand og Egil Fischers Ferieby
Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge
Udvikling af kystlinjerne på Djursland
Markedsføring

Kulturen i Syddjurs

Kulturhovedstaden 2017
Kulturens Huse
Børnekultur
Events


Kvalitet og samarbejde

Service og dialog i sagsbehandlingen
Projekt "Styrket kvalitet - bedre resultater"
Digitale selvbetjeningsløsninger
VELTEK - fremtidens velfærdsteknologi
IT i folkeskolen

 

Byrådets målsætninger

Det blå bånd

Kalø Campus
Helhedsplan for Rønde
Byudviklingsområde ved Eskerod-Rodskov
Mols i Udvikling
Pleje- og ændringer i Rønde

Det grønne bånd

Områdefornyelse i Mørke
Helhedsplan for Hornslet Midtby
Letbanen og stationsforbedringer
Kolind+

Ebeltoft

Udviklingsplan Ebeltoft By og Havn
Boligudvikling og Skudehavnen
Den ny maltfabrik – museum og bibliotek


Landområderne

Landdistriktspolitikken
Erhverv i landområderne

Erhverv

Byrådet vil føre en aktiv erhvervspolitik og styrke dialogen med kommunens erhvervsliv.
Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være en erhvervsvenlig kommune.
Byrådet vil sikre en god og serviceorienteret kommunikation i forbindelse med myndighedsafgørelser.
Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være en stærk og integreret del af det østjyske vækstområde.
Byrådet vil udlægge attraktive erhvervsarealer, der matcher efterspørgslen på markedet.
Byrådet ønsker at understøtte produktiviteten og innovationen i kommunens virksomheder.
Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være godt placeret i de nationale erhvervsklimamålinger.
Byrådet vil skabe værditilvækst og arbejdspladser ved at tage udgangspunkt i de lokale potentialer og virksomheder i Syddjurs Kommune.
Byrådet vil udnytte Syddjurs Kommunes styrkeposition som turistkommune.
Byrådet ønsker i endnu højere grad, at styrke sammenhængen mellem bosætning og erhverv.

Mobilitet

Byrådet vil gennem al planlægning tænke i forbedret mobilitet med udgangspunkt i Djurs Mobilitetsstrategi.
Natur, kulturarv og landskab
Byrådet ønsker at synliggøre, bevare og udvikle kommunens unikke kulturarv - herunder den enestående kystkulturarv
Byrådet vil arbejde for, at der sikres adgang til en sund og aktiv livsstil og mulighed for mangfoldige og unikke udendørsoplevelser
Byrådet vil arbejde for, blandt andet igennem en planlægning for et sammenhængende stisystem, at sikre adgangen til naturen i Syddjurs Kommune
Byrådet ønsker at bevare vores helt unikke natur og kulturarv og gøre det til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune.
Byrådet ønsker, at påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder skal søges mindsket mest muligt.
Byrådet vil arbejde for, at naturen styrkes ved at opretholde og skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer for dyr uden spærringer i form af f.eks. veje.
Byrådet vil sikre, at vigtige råstofressourcer bevares.
Byrådet ønsker, at tidligere råstofområder genetableres som naturområde.

Vand

Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet.
Byrådet ønsker, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt.
Byrådet ønsker, at de fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne forhold som praktisk muligt under hensyntagen til de erhvervsmæssige interesser, herunder jordbrugets interesser.
Byrådet vil arbejde for, at vandkvaliteten skal være så god, at anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ikke indebærer sundhedsmæssige risici for befolkningen.
Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere og gæster fortsat skal have gode muligheder for badning langs kyster og i enkelte søer. Dette gøres blandt andet igennem arbejdet med at bevare og udvide antallet af badestrande med Blå Flag.
Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand.
Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling.
Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet.
Byrådet vil arbejde for, at der i den kommende planperiode bliver udarbejdet en klimatilpasningsplan, der tager udgangspunkt i Regeringens Klimatilpasningsstrategi.

Tekniske anlæg

Byrådet vil i samarbejde med relevante aktører fortsat sikre stabil teknisk infrastruktur også i forhold til den digitale infastruktur.
Byrådet ønsker, at placering og udformning af nye tekniske anlæg, heriblandt vindmøller skal ske, så der skabes færrest mulige gener for omgivelserne, både i forhold til naboer, miljøet, naturen og landskabet.
Byrådet ønsker, at der ved udlæg til vindmøller sikres en balance mellem hensyn til klimapolitik/forsyning, landskabet og naboer.
Byrådet vil igennem det lokale Agenda 21-arbejde have fokus på initiativer til at nedbringe energiforbruget og CO2-belastningen.
Byrådet vil i samarbejde med RENO Djurs arbejde for at nedbringe affaldsmængden i Syddjurs Kommune, dette skal ske gennem det lokale Agenda 21-arbejde.

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk