Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Bosætning Landområderne Landdistriktspolitikken

Bosætning
  Det blå bånd
  Det grønne bånd
  Ebeltoft
  Landområderne
  Byer i landområderne
  Landdistriktspolitikken
  Erhverv i landområderne
  Overordnede principper for byudvikling
  Byggeri i landzone
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
Tekniske anlæg
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 

Landdistriktspolitikken

Syddjurs Kommune har i 2013 vedtaget en landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikken formulerer en række indsatsområder for landsbyerne og landområderne, som Byrådet også i de kommende år vil arbejde med:

Mødesteder 

Et naturligt udgangspunkt for fællesskabet er mødestedet – det kan være i form af forsamlingshuset, kulturhuset, gadekæret, bytoften eller grønningen. Disse mødesteder er afgørende for fællesskabet og afsæt for en mangfoldighed af aktiviteter i det lokale miljø. Byrådet ønsker at understøtte landsbyernes og landområdernes mødesteder. Dette vil blandt andet ske ved, at vi prioriterer landsbypuljemidler til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, ligesom vi vil understøtte aktiviteter i forsamlingshusene, eksempelvis Liv i Forsamlingshuset.

Nedrivning og forskønnelse af hovedgader

Landsbyerne og landområderne er en række steder i Syddjurs Kommune kendetegnet ved skæmmende bygning såvel som nedslidte hovedgader. Med udgangspunkt i blandt andet landsbypuljen ønsker Byrådet at sikre bygningsforbedring og forskønnelse i form af nedrivning, hvor dette måtte være nødvendig. 

Bebyggelse i det åbne land

Ved at bygge på de eksisterende kvaliteter, selv om vi ændrer på byrum, aktiviteter og bygninger, sikrer vi en autentisk udvikling. Således at eksempelvis ny bebyggelse i videst muligt omfang tilpasses den eksisterende i arkitektonisk udtryk samt placering. 

Kulturarven

Kulturarven, kulturværdierne og landskabsværdierne spiller en helt særlig rolle i Syddjurs Kommune og i arbejdet med at skabe en attraktiv bosætningskommune. Det gælder i særdeleshed i landsbyerne og landområderne, hvor kulturarven og de enestående landskaber skal understøtte landsbyernes og landområdernes identitet og anvendes aktivt til glæde for bosætning, turisme og erhvervsudvikling.

 

Landdistriktspolitik

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk