Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Bosætning Ebeltoft Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek

Bosætning
  Det blå bånd
  Det grønne bånd
  Ebeltoft
  Beskrivelse af Ebeltoft
  Udviklingsplan Ebeltoft By og Havn
  Boligudvikling på Skudehavnen
  Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek
  Landområderne
  Overordnede principper for byudvikling
  Byggeri i landzone
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
Tekniske anlæg
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 

Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek

Den ny Maltfabrik i Ebeltoft er gentænkningen af et industriminde, fra fabrik til udviklingsplatform for kultur, foreningsliv, kreative erhverv og offentlig service, hvor Ebeltoftafdelingerne af Syddjurs Bibliotek og Museum Østjylland i fremtiden vil blive placeret.

Visionen for Den ny Maltfabrik er at udvikle byens nye mødested. I de rå industribygninger vil koblingen mellem private initiativer, frivillige kræfter og offentlige servicetilbud skabe gentænkte rammer for fremtidige generationer af iværksættere, designere, kunsthåndværkere og filmskabere, ligesom både unge, børnefamilier, ældre, lokale og turister vil have deres daglige gang i og omkring bygningerne.

Fremtidens bibliotek og museum i Den ny Maltfabrik har sit helt eget visionære sigte og nyskabende potentiale. Samtænkningen af funktionerne museum, arkiv og bibliotek er ikke tidligere set i Danmark og er som sådan støttet af Kulturstyrelsen.

Realiseringen af Den ny Maltfabrik skal ses i sammenhæng med den nye udviklingsplan for byen, der er under udvikling i samarbejde med Realdania. Den ny Maltfabrik er tænkt som et strategisk byudviklingsprojekt med kulturen og de kreative erhverv som drivende kræfter. Den ny Maltfabrik i kobling til de omkringliggende arealer og byrum skaber nye forbindelser mellem bykernen og kysten.

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 har Den ny Maltfabrik som et af sine væsentlige strategiske projekter.

Eksempler på væsentlige funktioner i Maltfabrikken:

  • Offentlig service/kultur: Fremtidens bibliotek og museum/arkiv
  • Erhverv: Klynge af kreative erhvervsdrivende, arbejdsrum, mødelokaler etc.
  • Erhverv: Mikrobryggeri/mikromalteri i det gamle pakhus
  • Erhverv: Café & infokiosk, Malt-Mad – lokale fødevarer
  • Kultur: Kulturhus, foreningslokaler/øvelokaler samt fleksible udstillingsfaciliteter
  • Kultur/erhverv: Værkstedsfaciliteter, showroom for kunstnere og kunsthåndværkere, Artist-in-Residence
  • Kultur: Ungekulturhuset Rampen
  • Udearealer: Nyskabende og gentænkte udearealer/byrum, der er multianvendelige og indbyder til aktivitet

Du kan læse meget mere om projektet på Den ny Maltfabriks hjemmeside www.nymalt.dk .

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk