Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Bosætning Ebeltoft Beskrivelse af Ebeltoft

Bosætning
  Det blå bånd
  Det grønne bånd
  Ebeltoft
  Beskrivelse af Ebeltoft
  Udviklingsplan Ebeltoft By og Havn
  Boligudvikling på Skudehavnen
  Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek
  Landområderne
  Overordnede principper for byudvikling
  Byggeri i landzone
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
Tekniske anlæg
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 

Beskrivelse af Ebeltoft

Ebeltoft i dag

Ebeltoft har udviklet sig langs kystlinjen ved Ebeltoft Vig og ind i baglandet, som er kendetegnet ved at være meget kuperet. Byens havneområde er lavt beliggende, mens den øvrige bybebyggelse ligger op ad skrænten og i bakkerne ovenfor. Ebeltoft er særligt kendt for dens bymidte, der har et karakteristisk dansk købstadsmiljø med snævre og snoede gadeforløb, brostensbelagte gader og velbevarede gamle huse. Fastholdelse af bymidtens attraktion i form af et autentisk købstadsmiljø sikres gennem en gældende lokalplan.

Ebeltoft i fremtiden

Byrådet ønsker, at Ebeltoft fortsat skal være et helt særligt bosætningsområde med mange og forskelligartede tilbud. Ebeltoft skal derfor tilbyde en velfungerende offentlig og privat service, samlingspunkter og funktioner, der er med til at sikre det gode liv.

Der foretages enkelte nyudlæg til boligformål, mens tidligere boligudlæg udtages. Ebeltoft er begrænset i sin vækst ind i baglandet på grund af bl.a. planmæssige restriktioner og planer for en omfartsvej.

Ebeltoft skal kunne tilbyde forskelligartede boligformer til forskellige målgrupper. Her er byfortætning og udnyttelse af den eksisterende boligkapacitet nøgleord for den fysiske boligplanlægning. Ligesom realisering af Masterplanen for Ebeltoft Havnefront, der vil komme til at rumme boliger, erhverv, kultur og offentlige områder, er central. Som en del af arbejdet med byfortætning er der igangsat planlægning for den sydligste del af havnefronten, omfattende materielgårdsgrunden og Skudehavnen. Efter rækkefølgebestemmelsen prioriteres byomdannelsen af havneområdet først, derefter område 1.1.B29 og sidst område 1.1.B25.

Byrådet vurderer, at der er tilstrækkelig restrummelighed indenfor de udlagte områder til erhverv, hvor særligt de store arealer omkring Færgehavnen i mange år vil kunne imødekomme en efterspørgsel. Dele af disse store arealer vil på sigt kunne ændre anvendelse til ferie-fritidsformål med henblik på at underbygge og fastholde turismen i området.

Tracé til omfartsvej øst om Ebeltoft fastholdes, hvorimod tracé for forbindelsesvej til omfartsvejen rykkes mod syd, se kortet øverst på siden.

Fakta

Demografi
Antal indbyggere 2000: 6260
Antal indbyggere 2012: 7623
Antal indbyggere 2016 7561
Ændring 2012 - 2016 -62
Pendlingstider
Bus: Aarhus-1t 10min Grenaa - 1t
Bil: Aarhus- 43min Grenaa - 32min

Det bemærkes, at den betydelige tilvækst i perioden 2000-2012 i høj grad kan tilskrives sommerhusloven og muligheden for anvendelse af sommerhuse til helårsboliger.

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk