Syddjurs.dk · Udskriv · Læs højt · Indeks · Sitemap
Planstrategi 2015 Kommuneplan 2016
Du er her: Kommuneplan 2016 Mål og retningslinjer Bosætning Det blå bånd Byer i det blå bånd Rønde

Bosætning
  Det blå bånd
  Byer i det blå bånd
  Rodskov og Eskerod
  Ugelbølle
  Rønde
  Vrinners
  Knebel
  Kalø Campus
  Helhedsplan for Rønde
  Byudvikling ved Eskerod-Rodskov
  Mols i Udvikling
  Pleje- og ældreboliger i Rønde
  Det grønne bånd
  Ebeltoft
  Landområderne
  Overordnede principper for byudvikling
  Byggeri i landzone
Erhvervsudvikling og beskæftigelse
Mobilitet
Kulturen i Syddjurs
Det innovative Syddjurs
Natur, kulturarv og landskab
Vand
Tekniske anlæg
Oversigt over alle retningslinjer og generelle rammer samt Byrådets målsætninger og prioriteringer
 

Rønde

Rønde i dag

Rønde er sammen med Ugelbølle blandt de byer i kommunen, der har oplevet den største vækst i de seneste 12 år. Nærheden til Aarhus, det mangfoldige handels- og byliv, samt det smukke landskab tilsiger, at der også i fremtiden vil være efterspørgsel på at bosætte sig her.

Rønde er kendetegnet ved sin placering i et meget markant terræn, hvor der flere steder i byen er storslået udsigt over det bakkede landskab til bl.a. Kalø Vig. Rønde er centralt placeret i kommunen og udgør et knudepunkt for den kollektive bustrafik, hvilket betyder, at der bl.a. hver 15. minut er busafgange mod Aarhus. Der findes desuden et stort og varieret udbud af uddannelsesinstitutioner, hvorfor det giver mening at tale om et Campus Rønde.

Røndes handelsliv byder på et bredt udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, som udover byen også betjener et større opland. Handelslivet koncentreres langs Hovedgadens østlige del. Flere af Hovedgadens tilgrænsende arealer, herunder busterminalområdet, har de senere år gennemgået en større omdannelse, således at disse byrum fremstår moderne og attraktive.

Byens boligområder er flere steder planlagt med grønne kiler, der giver god tilgængelighed til de mange attraktive rekreative arealer umiddelbart udenfor bygrænsen. Der findes i de vestlige dele af byen mindre erhvervsområder.

Rønde i fremtiden

Ifølge Danmarks Statistik har der i Rønde by i perioden fra 2000-2012 været en vækst i antal indbyggere på 387 personer. I den kommende 12-års planperiode fra 2016 til 2028 forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Der eksisterer allerede i dag en betydelige restrummelighed i henholdsvis Rønde Nord og Rønde Vest. For at kunne imødekomme den forventede fremtidige vækst udlægges der med Kommuneplan 2016 et begrænset nyareal ved Rønde Vest.

Den gældende lokalplan 306 for Rønde Midtby giver mulighed for et større antal boliger i en højere bebyggelse, bl.a. i 5-etages bygninger langs Hovedgaden. Byrådet ønsker desuden, at sikre færdiggørelsen af byfornyelsesprojektet for Rønde Midtby.

Endvidere pågår der pt en lokalplanproces, som giver mulighed for etablering af et større antal plejeboliger, samt seniorboliger centralt i Rønde.

Røndes vækstretninger er begrænsede - bl.a. på grund af planmæssige restriktioner. Den allerede igangværende byfortætning giver således god mening. Der er udlagt perspektivareal i området nord for skolen, mellem Skrejrupvej og Moesbakken og mellem Rønde og Følle erhvervsområder. Det førstnævnte område vil holde byen samlet, mens det andet vil strække byen yderligere, men dog være i tæt tilknytning til Rønde vest.

Fakta

Demografi
Antal indbyggere 2000: 2179
Antal indbyggere 2012: 2566
Antal indbyggere 2016 2711
Ændring 2012 - 2016 145
Pendlingstider
Bus: Aarhus-35 min Grenaa - 43 min
Bil: Aarhus-25 min Grenaa - 28 min

 

Temahæfte om Det blå bånd - Kalø bugt området som optakt til Forslag til kommuneplan 2013.pdf (3.4 MB)

Byskitse Rønde.pdf (7.5 MB)

Rønde Vest (s. 6-7) og Rønde Nord (s. 6, 8) i Tillæg 4 til Rønde Kommuneplan 2005-2016.pdf (1.3 MB)

 

Byudviklingsprojektets officielle hjemmeside - Kalø Bugt - nyt byområde

Værdikatalog for Kalø Bugt - Værdier og principper for planlægningen af Kalø Bugt

 

 

 

Syddjurs Kommune · Lundbergsvej 2 · 8400 Ebeltoft · Telefon 87 53 50 00 · syddjurs@syddjurs.dk · www.syddjurs.dk